Simplimize - Simplify to OptimizeSimplimize er en operationel fremgangsmåde til forenkling af virksomheders produktprogram. Simplimize går ud på at gentænke virksomhedens produktprogram for at øge profitten og gøre produktprogrammet enklere, mere fleksibelt og bedre egnet til udvikling og vækst. Konceptet henvender sig til virksomheder, som gerne vil blive bedre til at håndtere kompleksiteten i produktprogrammet og særligt at
Worm Development er certificerede konsulenter i Simplimize-metodeværket og har opnået en bred erfaring ved at arbejde med fagområdet gennem de sidste 10 år. Se presseomtale af Simplimize her:
Slagt dit produkt og øg produktiviteten, Børsen Modulbaseret produktion giver gevinst , Jern-Maskinindustrien Lean og Simplimize, Jern-Maskinindustrien |
Gentænk forretningen på blot 5 dageMed Simplimize kan man på blot 5 dage opnå et godt overblik over en udvalgt produktfamilie, som kan bruges fremadrettet til at styre produktfamilien i en bedre retning.
Worm Development guider virksomheden gennem Simplimize-forløbet, hvor produktprogrammet analyseres, simplificeres og optimeres ved brug af Simplimize-metoderne. Overordnet set bringer processen forskellige produktperspektiver i spil – fra markedsperspektivet over produktperspektivet til produktionsperspektivet – og skaber klarhed over, hvordan kundekrav hænger sammen med produktegenskaber og -optioner. Simplimize-processen er opdelt i 4 trin (se figuren og beskrivelsen nedenfor). |
1. Et forberedelsestrin, hvor virksomheden finder deltagere og definerer projektmål.
For at få det mest optimale ud af projektet, anbefaler Worm Development, at deltagerlisten inkluderer repræsentanter fra topledelsen for at sikre, at beslutninger kan godkendes og føres ud i livet, og desuden erfarne medarbejdere fra salg og marketing, produktudviklingen, og produktion og logistik for at sikre, at fakta og detaljer om produkterne og deres performance kan tilvejebringes hurtigt og sikkert. Projektmålene skal være ambitiøse, men realistiske – og så konkrete som muligt. Afhængigt af produktfamilien som analyseres, skal der muligvis også bruges noget forberedelsestid i dette trin på at tilvejebringe data. Dette aftales specifikt i hvert projekt for at sikre det bedst mulige grundlag for forløbet. 2. En 3-dages workshop, hvor Worm Development faciliterer og guider deltagerne i brugen af Simplimize-metoderne. Den udvalgte produktfamilie modelleres set fra forskellige produktperspektiver – fra markedsperspektivet til produktionsperspektivet. Worm Development anbefaler, at der veksles mellem at se på den nuværende produktfamilie og det ideelle fremtidige produktkoncept, så de løbende diskussioner bliver konkrete og resultatorienterede, samt at reelle problemstillinger bliver adresseret, samtidig med at vi kigger lidt ind i fremtiden. Parallelt med modelleringen præsenterer Worm Development deltagerne for inspirerende cases fra andre virksomheder og underviser i relevante metoder og modeller til generel brug. Simplimize-metoderne giver et enestående overblik over produktfamilien og lægger op til forbedringer i form af oprydning i varianter og features, ændrede modulære strukturer, og senere variansskabelse i produktionen som kan give nye forretningsmæssige muligheder, og større samkøring på tværs af virksomhedens afdelinger. |
3. En 2-dages workshop, hvor Worm Development faciliterer deltagerne i udarbejdelsen af en handlingsplan for det videre Simplimize-forløb. Udvalgte forbedringstiltag konkretiseres og opstilles i planen. Handlingsplanen er en realistisk plan, som tager højde for belægningen af nødvendige ressourcer i virksomheden. Worm Development anbefaler at tiltagene samtidigt relateres til virksomhedens produktstrategi og forretningsstrategi generelt.
Virksomhedens direktion inviteres til at deltage i udarbejdelsen af planerne og til at godkende tiltagene for at sikre forankringen i organisationen. Resultatet af Simplimize-forløbet er dermed et koncept for en forbedring af produktprogrammet, en handlingsplan for implementeringen og en ledelsesgodkendt beslutning om at gennemføre forandringen. Kort sagt alt nødvendigt for at gennemføre en afgørende forbedring af virksomhedens forretning. 4. Et implementeringstrin, hvor virksomheden arbejder med implementering og udrulning under vejledning af Worm Development. Efter omkring 100 dage foretages en lidt større evaluering af resultaterne. |
Simplimize tilpasset din virksomhed
Simplimize er et veldefineret og enkelt procesforløb, som kan tilpasses til din virksomhed og de konkrete udfordringer I står overfor. Ring til os eller skriv til os for at få vores vurdering af om Simplimize kan anvendes i din virksomhed.
Endnu mere Simplimize
Simplimize processen er relativt kort og kan med fordel udvides for at opnå endnu flere gode resultater. Vores Complexity Management ydelser er nært beslægtede med Simplimize-metoderne og tilbyder en lidt længere og mere gennemgribende forandringsproces. Med Complexity Management sættes der desuden fokus på den vedvarende indsats med henblik på at holde kompleksiteten nede og på den måde at forblive Simplimized.